
Slow Looking
En øvelse i at være til stede,
gennem langsom iagttagelse af kunst

Hvad er Slow Looking?
Slow Looking er et nærværende blik på kunsten, og er en metode, hvor vi sætter tempoet ned og engagerer os med kunsten. Vi gør dette i et roligt og opmærksomt tempo. Det handler om at tage sig til, ikke nødvendigvis at forstå alt, men til at være til stede. Ved at aktivere sanserne og give plads til undren og fordybelse, opstår der en ny måde at se på.
I praksis kombineres Slow Looking ofte med en kort guidet meditation som introduktion, hvilket skaber ro i krop og sind og åbner sanserne for mødet med værkerne. Herefter ser vi nærmere på udvalgte værker, typisk 10–15 minutter ved hvert, hvor vi fokuserer på farver, former, detaljer og stemninger, derefter ser vi på, hvad værket får os til at føle. Slow Looking giver mulighed for at møde kunsten uden at skulle vide noget på forhånd. I stedet for at søge forklaringer, inviteres man til at være nysgerrig og undersøgende, i samspil med sig selv og det værk, man står overfor.
Eksempler på tidligere forløb og samarbejder med Slow Looking
Livsangst (2025)
Museum Jorn
Museum Jorn
Udstillingen Livsangst på Museum Jorn udforsker angst som både grundvilkår og drivkraft i kunsten. Som gruppeudstilling åbner den en dialog om angstens rolle i livet og kunsten og belyser temaer som trivsel, sygdom, helbredelse og håb – fællesmenneskelige erfaringer, der kan være kan være svære at italesætte.
I denne sammenhæng blev jeg inviteret til at skabe to guidede meditationer, der søger at åbne kunstnernes univers gennem en flersanselig tilgang. Mit lydspor tager afsæt i ”Livshjulet, Opus 4” af Asger Jorn og Emma Kunz ”Ohne titel no. 057” og har til formål at etablere en nærværende oplevelse, hvor mindfulness og respekt for værkerne leder beskueren ind i deres stemningslag.

Mindfulness i det fri. Sommer lounge i Skulpturparken
Kunsten, Museum of Modern Art, Aalborg (2020)