Kurser i mindfulness og yoga for privatpersoner

Life in Motion har flere tilbud om mindfulness målrettet enkeltpersoner.

I samarbejde med yogalærer, Mai Nichol, tilbyder vi kurser i mindfulness og yoga. På kursene veksles imellem yoga, oplæg, øvelser og refleksioner på indsigt gennem øvelser. Gevinsten ved at anvende meditation i dagligdagen er afspænding, mindre stress og mere energi.

Læs mere om vores 8-ugers mindfulness-kursus

Vi udbyder også en månedlig drop-in session, som er en 2-timers yoga og mindfulness meditations session i Aarhus. Dette er et åbent hold som henvender sig til både nybegyndere, som ønsker at prøve yoga og finde ud af mere om mindfulness meditation, samt erfarne udøvere, der ønsker inspiration og at vedligeholde sin praksis.

Læs mere om vores drop-in sessioner

Derudover afholder vi et 1-dags silent retreat. Et silent retreat er en oplagt anledning til at give krop og sind en pause fra en travl hverdag. Det giver mulighed for at vende blikket indad og være bevidst til stede i nuet.

Læs mere om vores 1-dags silent retreat.

Endelig udbyder vi også individuelt tilrettelagte sessioner og personlig coaching ved coach Anne Marie Beck.

Som coach kan Anne Marie hjælpe dig med at få overblik over tankemønstre samt blive bevidst om sammenhængen mellem dine tanker, følelser og handlinger.
Når du på denne måde lærer dine tanker at kende, lærer du også at give slip på de vaner, meninger og ideer, der står i vejen for, at du har det godt og kan nå dine mål. Sammen finder vi ud af, hvordan du kommer derhen, hvor du kan lide det du gør - og gør det du kan lide.

Læs mere om individuelle, personligt tilrettelagte sessioner

Det er vigtigt at pointere at mindfulness er en ikke-religiøs metode tilpasset vestlige behov, der er og har været genstand for omfattende forskning.