Referencer og kundeudtalelser

Kursisters udtalelser om kurser i mindfulness

"Anne Maries leading sounds lovely.  Her tone of voice and pacing sound very natural and warm."

Melissa Blacker, M.S., M.A
Teacher and codirector of Mindfulness-Based Stress Reduction Teacher Development programs, Massachusetts


"Jeg har med stor glæde fulgt Anne Marie Beck's 8-ugers kursus i Mindfulness i forbindelse med min lederuddannelse og personlige udvikling.
Opmærksomheds­træningen ved fokus på vejrtrækningen, samt at se på tanker og følelser har givet mig en bedre mulighed for at blive mere nærværende og overblik i en ofte hektisk og omskiftelig hverdag"

Sonny Kristoffersen
Advokat i Dansk Erhverv og ekstern lektor i Forbrugerret, Århus Universitet


"På kurset kan man  tydeligt mærke Anne Marie og Mai 's begejstring for mindfulness/yoga, men også deres ydmyghed: Det er noget man skal øve sig i, og det er ok at det er svært, og at den svipser en gang imellem. Tempoet er godt, for det går tilpas langsomt til, at man kan mærke ordentligt efter: Hvordan føles det egentlig i min krop? Og hvordan er det lige, jeg giver slip på tankerne?
Anne Marie og Mai er på én gang super professionelle, glade, varme, sjove - og rigtig meget til stede!!"

Marie Capitani
psykolog, cand.psych.


"På kurset i mindfulness har jeg oplevet, hvor givende det er at give krop og sind en pause fra hverdagens bombardement af indtryk. Ved at vende blikket indad og dermed give mig selv lov til "at lukke alt andet ude" føler jeg dels en enorm lettelse og dels en utrolig skærpelse af sanserne.

Oplevelsen af at der indimellem kan blive "stille" indeni har jeg nydt meget. Det giver mulighed for at lytte til kroppen på en helt anden måde, end jeg normalt er vant til. Og når så tankerne kommer, er jeg blevet meget mere bevidst om, hvordan netop disse påvirker mit humør og sindstilstand.

Anne Marie formår med sin nærværende formidling at nå ud til hver og én af os deltagere lige fra starten. Jeg har følt mig meget velkommen lige fra jeg trådte ind ad døren.

Selvom jeg ingen erfaring havde med mindfulness oplevede jeg fra første færd, at jeg faktisk godt kunne finde ud af det. Her gjaldt det om blot at være til stede og være nysgerrig på, hvad der skete indeni.

Anne Marie forstår kunsten at "walk the talk" - hendes gøren og laden afspejler det, hun taler om."

Marianne Steensgaard Kristiansen
Essentiel Integrativ Psykoterapeut & Supervisor


"Anne Marie og jeg har haft et samarbejde om at udvikle og undervise i mindfulness baseret stress reduktion, med mindfulness og yoga.

Anne Marie har været en uvurderlig samarbejdspartner som med viden, interesse og ihærdighed har været en væsentlig drivkraft i udviklingen af kursusforløbene."

Leif Vedel Sørensen
Speciallæge i psykiatri, Kognitiv Klinik


Jeg syntes det er rigtig godt . Jeg har lært nogle gode teknikker som jeg kan bruge i min hverdag,
så jeg kan helt sikkert anbefale dette kursus til andre som har en travl hverdag, som trænger til tænke på sig selv, med lidt fordybelse, hvor hjernen kan få lov at koble fra, men det kan tage lidt tid at lære, man må jo have lidt tålmodighed.
Vejrtrækningen skal lige læres at komme tilbage til, når hjernen køre med 110 km i timen.

Anette


Kursisters udtalelser om workshops og tema dage om mindfulness:

"Vi har haft fornøjelsen af at have Anne Marie Beck på besøg til et regionsmøde, hvor hun på fornem vis havde til opgave på begrænset tid at give os indblik i Mindfulness, herunder at blive opmærksom og nærværende i nuet, endvidere gennem fokuserede opmærksomhedsøvelser at få en forståelse og indsigt i egne tanker og følelser i forbindelse med stress, således at stress'en ikke eskalerer. Vi synes, at Anne Marie Beck på bedste vis og på letforståelig måde fik formidlet budskabet med stor dybde og samtidig gav os noget brugbart at tage med både til eget og til kollegaers brug."

Jesper Lund

PwC | Regionsleder og Partner, PricewaterhouseCoopers, Aarhus


"Tilbagemeldingerne fra kursisterne fra forårets kursus har været meget positive. 72 % af deltagerne følte de havde fået  et personligt udbytte af kurset, og hele 81 % ønsker at deltage på et tilsvarende kursus igen - og alle disse vil anbefale kurset til andre.

Jakob Hanh
Afdelingschef, Danmarks Rejsebureau Forening, København


"Vi har haft Anne Marie til heldags workshops rundt i landet og har haft forskellige deltagere hver gang - forskellig alder, forskellig baggrund, uddannelse mm. Anne Marie har været i stand til at formidle stoffet på en interessant og involverende måde så alle har haft et rigtig godt udbytte af dagen.
Mange har det givet lyst til at fortsætte med at få større kendskab til Mindfulness. Alle har haft stor glæde af det i deres dagligdag og specielt studerende, der har brugt det i stresssituationer som eksamener, så de har kunnet kontrollere deres stress dvs afstresse.
Introduktionen var på et godt niveau, da mange af os tænkte, 'puha skal vi nu til at meditere alt det navlepilleri gider vi ikke', men det gad vi jo godt alligevel, da hendes metoder var rigtig gode og forståelige for alle, så god underviser, spændende metode."

Hanne Schønroch Jørgensen
Formand for LAK brancheforening i HK


"Samarbejdet med Anne Marie Beck har bidraget til den mentale omstillingsproces hos ledere, der er i gang med et treårigt udviklingsprogram, hvor mindfulness blev koblet ind i et intensivt coachingforløb.

Anne Marie tilbød med mindfulness den enkelte et stærkt mentalt redskab til at holde fokus og skabe rum. Mindfulness er et praktisk og vedkommende redskab, som harmonerer godt med coaching.

Fagligheden er i orden og Anne Marie udviser en harmoni mellem det sagte og det gjorte, med en meget anerkendende undervisningsstil.

Det, jeg har set, er ledergrupper der blev udfordret på deres evne til at være nærværende og give sig tid. De blev udfordret på et helt andet plan end de var vant til - og end jeg normalt ser i mit konsulentvirke.

En meningsfuld forstyrrelse, der repræsenterer en ny måde at perspektivere det nye paradigme, ledere står over for."

Tobias Damgaard
Chefkonsulent, TACK International DK


"Temadagen med titlen "Styrke og modstandskraft gennem positiv psykologi og Mindfulness" med Ulla Schade og Anne Marie Beck gav en en dejlig og anderledes måde at kigge "organisation" på.

Øvelserne var vedkommende - det var dejligt at få kroppen (ikke kun hovedet) aktiveret i budskabet

En spændende måde at kombinere mindfullnes og kommunikation mere bredt

Både Ulla og Anne Marie sørgede for at "spille bold" med deltagerne, temaer blev sendt til diskussion / drøftelse blandt deltagerne."

Ruth Fibiger
Mødrehjælpen i Århus


Kundeudtalelser om coaching:

"Anne Marie Beck var hyret som coach og deltog i en teamudviklingsproces med 30 deltagere fra en arbejdsplads i Kolding. Anne Marie havde selvstændigt ansvar for dele af teamopgaverne og bidrog med entusiasme og stort engagement i processen. Anne Marie gjorde en forskel og bidrog til vigtig læring hos de deltagere hun arbejdede med."

Allan Fedders
Direktør, IDL. Kolding


"Årsagen til at jeg valgte indviduel mindfulness coaching, var at jeg følte at den hektiske hverdag havde fået overtaget, og jeg glemte mig selv og glemte at nyde livet. Jeg levede ved siden af mig selv, følelsen af ikke at være tilstede i nuet, problemer med tålmodigheden og manglende evne til at lytte, da mine tanker allerede var videre ved næste opgave.

Anne Marie har givet mig forskellige metoder og redskaber til at stoppe op. Blandt andet har vejrtrækningsøvelserne hjulpet mig meget, og evnen til at sortere i mine tanker. Med disse øvelser føler jeg, at jeg har fået et åndehul hvor jeg kan mærke at jeg lever, og på den måde bliver hverdagens opgaver lettere at håndtere."

Jakob Søborg
MJ Consult, Aarhus


FULD DISKRETION ER VIGTIG

Jeg har gennem de sidste mange årsamarbejdet med flere større virksomheder samt offentlige organisationer. Referencer bliver derfor kun lagt ud efter aftale med mine klienter

  • Region Syddanmark, Sundhedsområdet, Afdelingen for kvalitet og forskning, Vejle
  • Danmarks Rejsebureau Forening, København
  • PricewaterhouseCoopers, Aarhus
  • Foredragsrække ved Folkeuniversitet, Aarhus, Emdrup, Herning og Aalborg : "Få styr på dine følelser"
  • Jysk Rejsebureau
  • Lokalcenter Carl Blochs Gade, Aarhus. Ledertemadag
  • Center for Døve. Tolke, konsulenter og rådgivere i Aarhus og Aalborg
  • Jysk Psykologcenter, Aarhus. Undervisning i MBSR for langtidssygemeldte.
  • Aarhus Kommune -  Kultur og Borgerservice
  • Mødrehjælpen, Aarhus
  • Landsforeningen for Kommunikation, LAK (HK) over hele landet
  • Gæstelærer ved Institut for Dynamisk Lederskab, IDL, coach uddannelse.
  • Ekstern konsulent for TACK International A/S
  • Dansk Journalistforbund, København.  I samarbejde med Ulla Schade, Schade Kommunikation & Coaching
  • Freelancegruppen under Dansk Journalistforbund
  • UPDATE, Journalisthøjskolens center for efter- og videre uddannelse, i samarbejde med Ulla Schade, Schade Kommunikation & Coaching.
  • Kursus i mindfulness for psykologer og psykoterapeuter, Psykoterapi Aarhus

Vi afholder løbende foredrag og workshops for virksomheder, organisationer og foreninger, hvorfor referencelisten ikke er udtømmende.